Skænderier i parforhold: Hvad gør I når følelser og konflikter tager overhånd?

Kommer du og din partner ofte op at skændes? Eller ender I typisk i de samme fastlåste konflikter, som dræner jer begge for energi og glæde, fordi de aldrig fører nogen steder hen? Måske oplever I, at selv små uenigheder hurtigt eskalerer, eller at visse emner slet ikke kan tages op uden, at det går galt. Hvis det lyder genkendeligt, er I ikke alene. For mange par er netop gentagne eller voldsomme skænderier og udfordringer med konflikthåndtering nogle af de største kilder til frustration og afstand i forholdet.

Konflikter kan hurtigt komme til at slide på kærligheden og skabe en følelse af ensomhed – selv når man er sammen. Men sådan behøver det ikke at være. I kan lære at håndtere uenigheder på en måde, der skaber forståelse, nærhed og kontakt frem for afstand og hårde ord.

I dette blogindlæg dykker jeg ned i spørgsmål som: Hvorfor opstår de samme skænderier igen og igen? Hvordan kommunikerer du bedre med din partner? Og hvad kan I gøre, når konflikterne bliver fastlåste? Jeg introducerer jer til de tre typer konfliktmønstre, giver konkrete redskaber til at bryde negative mønstre og viser, hvordan I kan bruge den anerkendende dialog som et redskab til at styrke jeres måde at tale sammen på – selv om de svære emner.

Hvorfor skændes I hele tiden?

Der kan være mange grunde til, at skænderier fylder i jeres parforhold. Ofte handler det ikke kun om, hvad I skændes om, men også om hvordan I taler til og reagerer på hinanden i de situationer. Hvis det er svært at kommunikere åbent og ærligt om jeres forskelle, eller hvis I har svært ved at lytte nysgerrigt til hinanden uden at gå i forsvar, kan konflikterne hurtigt blive fastlåste og gentage sig igen og igen.

Hvad foregår egentlig, når I skændes?

For at forstå hvorfor skænderierne opstår, kan det være værd at rette fokus væk fra selve emnet og i stedet se nærmere på dynamikken mellem jer. Hvordan kommunikerer I, når I er uenige? Hvad bidrager hver især med, der får konflikten til at eskalere? Her er nogle typiske eksempler fra hverdagen:

Småting bliver store problemer 

 I står måske i køkkenet og diskuterer, hvem der sidst tog opvasken. Pludselig handler det ikke længere om opvasken, men om manglende respekt eller følelser af ikke at blive værdsat. Små hverdagsopgaver kan hurtigt blive symbolske for større temaer, hvis der er underliggende frustrationer.

Forsvar og angreb 

Hvis én af jer føler sig kritiseret, kan det være svært ikke at gå i forsvar. Det kan lyde som: "Du hjælper aldrig til med det praktiske!" og blive mødt af: "Det passer hvert fald ikke! Det er altid mig, der sørger for [XXX]!" Sådan en dialog eskalerer ofte, fordi begge parter føler sig angrebet og derfor fokuserer på at forsvare sig i stedet for at lytte.

Fortiden bliver trukket frem 

Skænderiet starter med noget aktuelt, men udvikler sig hurtigt til en lang liste af tidligere konflikter. En kommentar som: "Du gør altid sådan!" kan trigge minder om gamle konflikter, der genantændes i stedet for at blive løst.

Tavshed og afstand 

For nogle par ender konflikter ikke i råb, men i tavshed. Hvis én trækker sig for at undgå skænderier, kan det for den anden føles som afvisning. Det kan føre til en ond cirkel, hvor den ene bliver mere insisterende, og den anden trækker sig endnu mere.

Når skænderier eskalerer: Hvordan forsvar lukker dialogen

Når vi er uenige, bliver sårede eller vrede over noget, vores partner gør eller siger, kan vi i nogle situationer tydeligt mærke, hvad det gør ved os. Måske kan vi endda få sat ord på vores følelser og dele dem med hinanden forholdsvis hurtigt, så vi kan tale det igennem og finde en løsning. Men andre gange er det langt sværere. Især, hvis vores psykologiske forsvarsmekanismer sætter ind.

I de mindre gnidningsfri øjeblikke kan vi mærke irritation, vrede eller en følelse af ked-af-det-hed. Måske føler vi os misforstået, afvist eller uretfærdigt behandlet. Disse følelser kan hurtigt udløse en trang til at beskytte os selv – en reaktion, der ofte kommer fra vores psykologiske forsvar. Og forsvarsmekanismerne kan tage mange former.

 For nogle mennesker viser forsvaret sig som et angreb. Aggressionen vendes udad og bliver til kritik, bebrejdelser eller måske sarkasme, hvor fokus flyttes fra egne følelser til partnerens fejl. For andre vendes følelserne indad, hvor selvbebrejdelser, utilstrækkelighed eller en følelse af at være forkert træder i stedet. I begge tilfælde lukkes dialogen – ikke kun mellem jer, men også i forhold til at forstå jeres egne følelser og reaktioner.

At arbejde med sine forsvarsmekanismer er noget af det sværeste, fordi de er indgroede måder at beskytte os selv på, ofte udviklet over mange år. Men når vi bliver bevidste om dem, og hvad de gør ved os og vores relation, kan vi begynde at skabe plads til en mere åben og ærlig dialog – og dermed også til en dybere forståelse og kontakt i parforholdet.  

Har I børn, er det særlig vigtigt, at I får taget hånd om gentagne skænderier. Det har Børns Vilkår skrevet en artikel om. Læs her: Skænderier – Børns Vilkår. https://bornsvilkar.dk/smaaboern/foraeldrefoelelser/skaenderier/

Tre konfliktmønstre i skænderier

I parforhold opstår skænderier og konflikter ofte som gentagende mønstre, hvor begge parter falder ind i bestemte roller. Disse mønstre er sjældent bevidste, men de kan have stor betydning for, hvordan konflikten udvikler sig – og hvordan den enten løses eller eskalerer. Her er en uddybning af de tre mest almindelige konfliktmønstre: 

Forfølger/forfølger

Dette mønster opstår, når begge parter reagerer med stærke følelser og intens energi, som udmønter sig i gensidige angreb. Den ene anklager, kritiserer eller presser, mens den anden går i forsvar og måske svarer igen med lignende energi. Konflikten udvikler sig hurtigt til en optrapning, hvor begge føler sig angrebet og misforstået, og kommunikationen bliver en kamp om at "vinde" frem for at løse problemet. 

Eksempel: 

Partner A: "Du gør aldrig noget for at hjælpe til med det praktiske herhjemme!" 

Partner B: "Det passer ikke, jeg gør mere end dig!" 

Resultatet er en konflikt, hvor begge forsøger at beskytte sig selv og skyde ansvaret over på den anden, hvilket skaber afstand frem for forståelse.

Tilbagetrækning/forfølger

I dette mønster trækker den ene sig, mens den anden intensiverer indsatsen for at få kontakt eller få sin pointe igennem. Forfølgeren søger typisk anerkendelse, en løsning eller en følelsesmæssig reaktion fra partneren, men oplever at blive afvist eller ignoreret, hvilket skaber frustration og desperation. Den tilbagetrukne føler sig overvældet og vælger at undgå konflikten, hvilket ofte forstærker dynamikken. 

Eksempel: 

Partner A: "Du hører aldrig på mig, og jeg kan ikke holde det ud længere!" 

Partner B: (Trækker sig, kigger væk, eller svarer kort: "Jeg gider ikke tale om det nu")  

Forfølgeren føler sig afvist og presser endnu mere på, mens den tilbagetrukne føler sig invaderet og trækker sig yderligere. Resultatet er en ond cirkel, hvor begge parter ender med at føle sig ensomme og uforståede.

Tilbagetrækning/tilbagetrækning 

Her vælger begge parter at trække sig fra konflikten og hinanden. Det kan skyldes frygt for at eskalere en konflikt, mangel på tillid til, at den kan løses, eller følelsesmæssig udmattelse. Selvom det umiddelbart kan virke som en fredelig løsning, skaber dette mønster ofte en voksende afstand i forholdet. Problemerne bliver ikke løst, og over tid kan relationen føles tom og distanceret. 

Eksempel: 

Partner A: (Efter et tidligere skænderi, vælger ikke at tage emnet op igen og forbliver tavs.) 

Partner B: (Bemærker konflikten, men trækker sig for ikke at skabe flere problemer.) 

I stedet for at tage hul på konflikten, vælger begge stilhed eller undgåelse. På overfladen ser det fredeligt ud, men ofte ligger der en undertrykt frustration og en følelse af uforløste behov og ulmer nedenunder.

Hvordan kan I skændes uden at lukke kommunikationen

 Det gør I ved at forstå hinanden bag konfliktens overflade. Når du og din partner skændes, kan det være fristende at fokusere på, hvad konflikten handler om på overfladen. Måske drejer det sig om, hvem der skulle tage skraldet, eller hvorfor den ene altid glemmer at svare på beskeder. Det kan føles som det vigtigste at finde en løsning på den konkrete uenighed her og nu. Men det er ofte her, konflikterne går i hårdknude.

Prøv i stedet at stoppe op og kigge bagom det konkrete problem. Hvad handler konflikten egentlig om? Det er sjældent kun opvasken eller de ubesvarede beskeder, der virkelig gør ondt. Måske ligger der en følelse af at være overset eller ikke værdsat under overfladen. Eller en frustration over, at det altid føles som om, det er dig, der trækker det største læs. Når de dybere følelser ikke bliver talt om, kan selv små ting eskalere og føles store.

Det kræver mod at løfte blikket fra det, I skændes om, og i stedet spørge jer selv: Hvad er det for følelser og behov, der gemmer sig bag konflikten? Hvis du fx føler dig irriteret over, at din partner ikke tager skraldet, kan det handle om, at du længes efter at føle, at I er et team, hvor ansvaret bliver delt. Eller hvis din partner bliver vred over at du ikke har svaret på en besked, kan det måske handle om, at de savner at føle sig prioriteret.

Lær at navigere i skænderier med forståelse

For mange mennesker er uenighed og konflikt forbundet med ubehag, som vi helst vil slippe ud af, så hurtigt som muligt. Forskelligheder og uenigheder mellem os og vores elskede kan føles truende og skabe utryghed. Det kan vække en frygt for at miste forbindelsen til den anden eller at forskellighederne vil skille os ad. I stedet for at blive nysgerrige på den andens ståsted, kan vi blive mere optagede af at vinde konflikten ved at overbevise den anden om at vi har ret, end af at prøve at forstå hinanden. 

Når vi bliver fanget i et mønster med at placere skyld, og hvad der er rigtigt og forkert, mister vi ofte evnen til at lytte og anerkende den andens perspektiv. Konflikten handler måske ikke længere om, hvad der faktisk skete, men om hvem der skylder mest, fortjener mest, eller har det sværest. Fokus flyttes fra relationen til at overbevise den anden om, at vi selv har ret. Denne dynamik skaber ikke kun mere afstand, men også utryghed og usikkerhed, som kan forstærke fremtidige konflikter. 

Hvorfor anerkendende dialog er nøglen 

Den anerkendende dialog er en metode, der hjælper med at vende dynamikken fra kamp til kontakt. Her handler det ikke om at vinde eller overbevise, men om at lytte og blive lyttet til på en måde, der skaber forståelse og nærvær. 

Når du engagerer dig i en anerkendende dialog, skaber du et rum, hvor både dine egne og din partners følelser, behov og oplevelser kan få plads uden fordømmelse. I stedet for at reagere på forsvar og angreb, bliver dialogen en mulighed for at bygge bro mellem jer.

Den anerkendende dialog: Hvorfor virker det? 

Dialogen reducerer forsvarsmekanismer 

Når du føler dig lyttet til og forstået, mindskes behovet for at forsvare dig selv. I stedet kan du åbne op og dele dine følelser mere ærligt. Det skaber en tryghed, så I begge kan sænke paraderne.

Dialogen skaber empati 

At lytte aktivt og anerkende din partners perspektiv betyder ikke, at du skal være enig. Men det viser, at du respekterer og værdsætter deres oplevelse. Empati kan være med til at bryde fastlåste mønstre og genoprette kontakten mellem jer.

Dialogen flytter fokus fra skyld til forståelse 

I stedet for at hænge fast i, hvem der har ret eller hvem der tog fejl, handler dialogen om at forstå hinandens følelser og behov. Dette fokusskifte kan åbne op for nye løsninger og skabe en følelse af samarbejde og fællesskab.

Dialogen styrker jeres relation 

Når I øver jer i at bruge den anerkendende dialog ved konflikter, så opbygger I en fælles evne til at tackle uenigheder på en sundere og mere kærlig måde. Det kan skabe en stærkere og mere modstandsdygtig relation, hvor forskelligheder ikke længere føles truende.

Den anerkendende dialog kan læres

Anerkendende dialog kræver øvelse, fordi den ofte går imod de umiddelbare reaktioner i konfliktsituationer. Det kan være svært at lytte uden at afbryde, særligt når vi føler os angrebet. Men hvis I er villige til at investere tid og være tålmodige med jer selv og hinanden i processen, så kan I lære at skabe det trygge rum, hvor selv de svære samtaler kan føre jer tættere på hinanden i stedet for længere væk. 

At håndtere konflikter handler ikke om at undgå uenigheder, men om at lære at navigere i dem på måder, der styrker forståelsen og relationen mellem jer. Det betyder at I øger jeres følelsesmæssige fleksibilitet og bliver bedre til at se hinanden mere nuanceret. Når vi er i stand til at rumme hinanden også der hvor vi ikke er ens eller enige, så åbner det op for en dybere kontakt, hvor vi kan mærke trygheden ved at kunne være os selv - sammen med hinanden. 

 Læs mere om den anerkendende dialog: Bliv en bedre kæreste gennem bedre dialog og empati

Parterapi reducerer skænderier: Tag vare på jeres kærlighed

 Parterapi handler om at blive klogere på hinanden og på de mønstre, der præger jeres forhold. Jeg hjælper jer med at træne den vigtige disciplin det er, at se bagom de konkrete uenigheder og forstå de dybere følelser og behov, der driver konflikterne. Sammen undersøger vi, hvordan I kommunikerer, hvad I hver især bidrager med, og hvordan små ændringer i jeres måde at være sammen på kan skabe større nærhed og kontakt. 

Giv jeres parforhold muligheden for at vokse gennem forståelse og nysgerrighed – og find tilbage til en stærkere og mere kærlig forbindelse. Læs mere om parterapi, booking og priser her

Hvis du er blevet nysgerrig på hvordan jeg arbejder og hvad man kan bruge parterapi til, så kan du også læse mere her: Parterapi