Mistrivsel på arbejdspladsen

Mental trivsel på arbejdspladsen er afgørende for både medarbejdernes velbefindende og virksomhedens succes. Men hvad betyder mental trivsel egentlig, og hvordan skaber du en arbejdskultur, hvor både ledere og medarbejdere trives? Hvad skal der til for at vende mistrivsel på arbejdspladsen til et miljø præget af engagement, arbejdsglæde og psykisk overskud?

I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvorfor psykologisk tryghed, anerkendelse og en sund balance mellem krav og ressourcer er afgørende faktorer for at skabe et sundt og produktivt arbejdsmiljø. Vi ser også nærmere på de ofte oversete problemstillinger, som lederes mistrivsel, usynlig mistrivsel blandt medarbejdere og psykisk vold på arbejdspladsen.

Derudover præsenteres konkrete initiativer, som virksomheder kan implementere for at fremme mental trivsel. Du vil også blive introduceret til coaching og terapi på arbejdspladsen som et effektivt værktøj til at styrke både individuel og kollektiv trivsel.

Læs videre i blogindlægget her for at få indsigt i, hvordan din arbejdsplads kan forbedre mental trivsel og sundhed – og skabe en bæredygtig, engagerende arbejdskultur.

Du kan også dykke ned i temaet Årsager, håndtering og forebyggelse, hvor du får indblik i, hvad der typisk skaber stress – og hvordan arbejdspladsen kan reagere hensigtsmæssigt på det.

Er du selv, eller er en af dine medarbejdere, allerede sygemeldt på grund af mistrivsel? Arbejdstilsynet har udarbejdet en vejledning, der giver overblik over, hvad du skal være opmærksom på, hvis sygemeldingen skyldes psykisk mistrivsel – både som medarbejder og som leder.

Du kan læse vejledningen fra Arbejdstilsynet her: Hvis sygemeldingen skyldes mistrivsel

Mental trivsel – nøglen til engagement, samarbejde og vækst

For at trives og udvikle os har vi som mennesker brug for at blive mødt med forståelse og anerkendelse – både i vores styrker og i vores udfordringer. Vi er hele individer med værdier, personligheder, mål og drømme, som ikke forsvinder, når vi træder ind på arbejdspladsen. Tværtimod spiller vores mentale trivsel og psykologiske sundhed en afgørende rolle for, hvordan vi præsterer, samarbejder og engagerer os i vores arbejde.

I takt med at arbejdsmarkedet forandrer sig, er der kommet et øget fokus på de bløde værdier. Mental trivsel, psykologisk sikkerhed og muligheden for personlig udvikling er ikke længere blot luksusgoder – de er fundamentale for et sundt og produktivt arbejdsmiljø. Men hvordan sikrer virksomheder en kultur, hvor medarbejdere føler sig trygge, værdsatte og motiverede?

Læs også om Forebyggelse af stress

Hvad indebærer mental trivsel?

Mental trivsel dækker over en bred vifte af faktorer, der tilsammen skaber en sund og bæredygtig arbejdskultur. Det handler om:

➢ En følelse af mening og formål i arbejdet.

➢ En balance mellem arbejdskrav og ressourcer.

➢ Evnen til at håndtere forandringer uden at opleve overvældelse.

➢ Et stærkt socialt fællesskab med kolleger og ledelse.

➢ En følelse af psykologisk tryghed, hvor man kan udtrykke sig frit uden frygt for negative konsekvenser.

Når disse elementer er til stede, øges motivationen, produktiviteten og medarbejdernes generelle tilfredshed.

Læs også om Håndtering og selvbehandling af stress

Psykologisk tryghed – en afgørende faktor for mental trivsel

En af de vigtigste faktorer for mental trivsel på arbejdspladsen er psykologisk tryghed. Det betyder, at medarbejdere føler sig sikre nok til at tage ordet, komme med idéer og stille spørgsmål uden frygt for at blive ignoreret, kritiseret eller nedvurderet.

For at skabe et miljø med psykologisk tryghed kan virksomheder:

➢ Gøre ledere til rollemodeller: Når ledere viser sårbarhed og tør indrømme fejl, signalerer det, at fejl er en del af læring.

➢ Tage imod feedback med åbenhed: Når medarbejdere ser, at deres input bliver taget seriøst, føler de sig mere trygge ved at bidrage.

➢ Sætte klare rammer for feedback og diskussion: Gør det til en naturlig del af hverdagen at evaluere og reflektere over arbejdsprocesser uden frygt for kritik.

➢ Vise anerkendelse for modige idéer og ærlighed: Når en medarbejder tør tage bladet fra munden, bør det fejres frem for at blive ignoreret.

Et psykologisk trygt arbejdsmiljø styrker ikke kun den mentale trivsel, men også innovation, samarbejde og vidensdeling.

Hvordan påvirker mental trivsel virksomhedens resultater?

Mental trivsel er ikke kun et humanistisk hensyn – det er en strategisk beslutning, der har en direkte effekt på virksomhedens bundlinje. Forskning viser, at virksomheder med et stærkt fokus på trivsel har:

➢ Lavere sygefravær: Medarbejdere, der trives, har færre stressrelaterede sygemeldinger.

➢ Højere produktivitet: Mentalt sunde medarbejdere er mere fokuserede og effektive.

➢ Større medarbejderloyalitet: En sund arbejdskultur reducerer medarbejderomsætningen.

➢ Øget innovation: Når medarbejdere føler sig trygge, deler de flere idéer og tænker mere kreativt.

At investere i mental trivsel er derfor ikke kun en omkostning, men en investering i virksomhedens fremtid.

Trivsel på arbejdspladsen – de tabubelagte sandheder

Selvom virksomheder investerer i trivselstiltag, work-life balance og stresshåndtering, er der stadig mange aspekter, der sjældent bliver italesat. Bag de officielle strategier gemmer sig en række udfordringer, som ofte forbliver usynlige – enten fordi de er svære at håndtere, eller fordi de er omgærdet af tabu.

Denne artikel dykker ned i de skjulte problemstillinger, som påvirker mental trivsel på arbejdspladsen, men som sjældent bliver diskuteret åbent.

Når ledere mistrives – hvem passer på dem?

Ledere bærer ofte et stort ansvar for medarbejdernes trivsel, men hvad sker der, når de selv mistrives? Mange ledere står alene med presset fra både virksomhedens mål og medarbejdernes behov, og forventningen om at være stærk og beslutningsdygtig kan gøre det svært at indrømme, hvis de selv har brug for støtte.

Stress og udbrændthed blandt ledere er en reel udfordring, men frygten for at miste autoritet gør, at de sjældent taler om det. Mange føler sig isolerede, fordi de ikke kan dele deres bekymringer med medarbejderne, og ofte ender de med at tilsidesætte deres egen trivsel for at opretholde en facade af kontrol.

For at imødekomme denne problemstilling bør organisationer aktivt tilbyde støtte til deres ledere – eksempelvis gennem ledercoaching, mentorordninger eller anonyme rådgivningstilbud. Det skal være legitimt for ledere at tage sig af deres egen trivsel, så de ikke ender med at brænde ud.

Den usynlige mistrivsel – når medarbejdere fungerer, men ikke trives

Ikke alle mistrivselsproblemer er synlige. Mange medarbejdere yder deres arbejde som forventet, men mangler glæde, motivation og engagement. De fungerer på overfladen, men føler sig fastlåste og har svært ved at finde mening i det, de laver.

Disse medarbejdere bliver ofte overset, fordi de ikke er "syge nok" til at blive opfanget af ledelsens radar. De klager ikke højlydt, men oplever en langsomt voksende demotivation, der på sigt kan føre til lavere præstation, større utilfredshed og i sidste ende en beslutning om at forlade arbejdspladsen.

Virksomheder bør derfor have en mere nuanceret tilgang til trivsel, hvor de ikke kun fokuserer på de svære tilfælde af stress, men også på den mere subtile form for mistrivsel. Jævnlige samtaler om motivation og udviklingsmuligheder kan hjælpe medarbejdere med at genfinde engagementet i deres arbejde.

Manglende anerkendelse – ikke kun i form af løn

Løn og bonus er vigtige faktorer i en medarbejders tilfredshed, men følelsen af at være værdsat handler om meget mere end økonomisk kompensation. Mange oplever, at deres indsats kun bliver bemærket, hvis de gør noget exceptionelt, mens deres daglige arbejde bliver taget for givet.

Følelsen af at være "usynlig" på arbejdspladsen kan være stærkt demotiverende. Hvis anerkendelse kun gives til dem, der leverer ekstraordinære resultater, mens den stabile og kontinuerlige indsats ikke får opmærksomhed, kan det føre til en følelse af ligegyldighed.

For at modvirke dette bør anerkendelse være en integreret del af virksomhedens kultur. Ledelsen skal aktivt værdsætte medarbejdernes indsats – ikke kun gennem store udmærkelser, men også gennem daglige, mindre handlinger som positiv feedback og synliggørelse af medarbejdernes bidrag. Samtidig bør virksomheder opfordre til, at kolleger anerkender hinanden, da det styrker fællesskabet og arbejdsglæden.

Psykisk vold og manipulation på arbejdspladsen

Mens fysisk chikane og åbenlys mobning ofte bliver håndteret, er psykisk vold og manipulation langt sværere at spotte – og endnu sværere at tale om. Det kan tage form af en leder, der styrer gennem frygt, eller kolleger, der udnytter, nedgør eller systematisk ekskluderer andre.

Psykisk vold er ofte subtil. Den kan komme til udtryk gennem sarkasme, nedladende bemærkninger eller bevidst udelukkelse fra vigtige samtaler og beslutninger. For ofrene kan konsekvensen være følelser af magtesløshed, mindreværd og isolation, hvilket på sigt kan føre til stress og angst.

Virksomheder bør tage dette problem alvorligt og arbejde aktivt med at skabe en sund organisationskultur, hvor der er klare retningslinjer for, hvordan medarbejdere behandler hinanden. Der skal være en tydelig politik for psykisk arbejdsmiljø, og medarbejdere skal have mulighed for at rapportere uhensigtsmæssig adfærd anonymt.

Når mental trivsel bliver et individuelt ansvar frem for et fælles ansvar

Mange virksomheder tilbyder stresshåndtering og mindfulness-programmer, men hvad nu hvis det egentlige problem ikke ligger hos medarbejderen – men i virksomhedens kultur?

Der er en tendens til, at virksomheder forventer, at medarbejderne selv skal håndtere deres trivsel, mens arbejdspresset, forventningerne og kulturen forbliver uændret. Dette skaber en situation, hvor den enkelte medarbejder føler sig ansvarlig for at klare belastningen, og hvor trivsel bliver et individuelt projekt frem for et fælles ansvar.

Virksomheder bør i stedet arbejde med at forebygge stress ved at sikre bæredygtige arbejdsvilkår. Fokus bør være på at skabe realistiske arbejdsforhold, sunde prioriteringer og en kultur, hvor det er legitimt at sige fra.

Læs også om: At skabe arbejdsglæde

Når man ikke kan lide sit job – men ikke tør sige det

Det er tabubelagt at indrømme, at man ikke trives i sit job. Mange medarbejdere føler sig fanget i et arbejde, de ikke længere finder meningsfuldt, men frygter at sige det højt af frygt for at virke utaknemmelige, illoyale eller svage.

Jobskifte opleves ofte som en stor risiko, selv når mistrivslen er markant. Der kan være økonomiske forpligtelser, en frygt for at skuffe andre eller en usikkerhed om, hvorvidt et andet job vil være bedre.

For at skabe en sund kultur bør virksomheder åbne op for ærlige samtaler om jobtilfredshed. Medarbejdere skal kunne tale om deres trivsel uden frygt for negative konsekvenser, og virksomheder bør se karrieresamtaler som en mulighed for at hjælpe medarbejderne med at udvikle sig – også selvom det betyder, at de på sigt skifter job.

Mental trivsel kræver ærlighed – også om de svære ting

Hvis vi virkelig ønsker at styrke mental trivsel på arbejdspladsen, er det ikke nok at tilbyde overfladiske løsninger. Vi må turde tage de svære samtaler og anerkende, at trivsel ikke kun handler om work-life balance og stresshåndtering – men også om ledelse, arbejdskultur og relationer.

Når vi bryder tabuerne og tør se på de reelle udfordringer, kan vi skabe arbejdspladser, der ikke blot fungerer – men hvor medarbejdere og ledere rent faktisk trives.

Mental trivsel kræver en indsats – og den starter med dialog

At skabe en arbejdsplads med stærk mental trivsel handler ikke kun om at fjerne stressfaktorer, men også om at give medarbejdere og ledere de rette redskaber til at håndtere udfordringer. Psykoterapi og coaching kan være en værdifuld investering for virksomheder, der ønsker at styrke den mentale sundhed og skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig set, hørt og motiverede.

Læs mere om Coaching af medarbejdere

Konkrete initiativer

For at styrke den mentale trivsel på arbejdspladsen kan virksomheder tage en række initiativer:

➢ Fleksibilitet og balance

En kultur, der anerkender betydningen af work-life balance, reducerer stress og øger medarbejdernes tilfredshed. Det kan indebære fleksible arbejdstider, hjemmearbejdsdage og en respekt for medarbejdernes fritid.

➢ Mentale sundhedsprogrammer

At tilbyde coaching, mindfulness eller stresshåndtering kan have en positiv effekt på medarbejdernes trivsel. Nogle virksomheder tilbyder også adgang til psykologbistand som en del af deres medarbejderpakke.

➢ Stærke sociale relationer

Teambuilding, uformelle sociale arrangementer og en inkluderende kultur fremmer samhørighed og arbejdsglæde. Et godt socialt netværk på arbejdspladsen kan være afgørende for den mentale trivsel.

➢ Klare forventninger og feedback

Når medarbejdere forstår deres rolle og får konstruktiv feedback, styrkes deres motivation og engagement. Det er vigtigt, at feedbackkulturen er præget af respekt og udvikling frem for kritik.

➢ Mentorskab og netværk

At etablere mentorordninger kan hjælpe nye medarbejdere med at finde fodfæste, samtidig med at mere erfarne medarbejdere får mulighed for at udvikle deres ledelseskompetencer.

➢ Fysiske rammer og arbejdsmiljø

Det fysiske arbejdsmiljø har stor betydning for mental trivsel. Naturligt lys, ergonomiske arbejdspladser, grønne områder og gode pauserum kan forbedre både produktivitet og velvære.

Læs også om Håndtering og selvbehandling af stress

Styrk trivsel og arbejdsglæde – skræddersyede forløb til ledere og medarbejdere

Signe Grønbæk Psykoterapi tilbyder skræddersyede forløb for både ledere og medarbejdere med fokus på at håndtere stress, forebygge udbrændthed og styrke den psykologiske tryghed i organisationen. Gennem samtaler og målrettede værktøjer hjælper hun virksomheder med at skabe en sundere arbejdskultur, hvor både den enkelte og fællesskabet trives.

Når vi tør tage mental trivsel alvorligt – ikke kun som et individuelt ansvar, men som en fælles investering – kan vi skabe arbejdspladser, der ikke kun leverer, men også blomstrer.

Er du nysgerrig på, hvordan coaching og psykoterapi kan styrke din virksomhed? Kontakt Signe Grønbæk Psykoterapi og tag det første skridt mod en sundere arbejdsplads.

Signe Grønbæk Psykoterapeut MPF og supervisor